Peder Munk i Torstensgaard, Vesterris og Staby Kærgaard, et blad af Vinranke-Munkernes saga
Af Ole Færch

 

Der har levet en række adelsslægter af navnet Munk i Danmark. Mest udbredt var tre slægter, som i våbnet førte hhv. tre roser, en guldbjælke i rødt felt, og en med vinranke belagt sølvbjælke i blåt felt. Munk-slægterne træffes tilbage til tidlig middelalder. Bjælke-Munk’erne uddøde i første halvdel af det 16. århundrede, Vinranke-Munk’erne først langt op i det 18. Slægterne tæller både højadel, kongelige justitiare, lensmænd og riddere, men også lavadel. Her følges Peder Munk af Vinrankeslægten, hvis liv var anderledes, end det fremgår af Danmarks Adelsårbog. Han hørte til lavadelen, levede som fæster og var i tjeneste hos den højere adel. Men ved at udnytte mulighederne i sin nærhed og ved ægteskab med ældre enker modstod han udviklingen, som gjorde det stadigt sværere for lavadelen at eksistere. Han skrives både ”til” Vesterris og Staby Kjærsgaard, men det var lånte fjer, og han blev aldrig ejer af en adelig sædegård.
 

Hans Jacobsen Schiørt – Christian den 4.s ingeniør

Af Bjørn Westerbeek Dahl

 

Blandt de mange, der i Christian den 4.s regeringsår rejste til Nederlandene for at studere, var også Hans Jacobsen Schiørt. Han opholdt sig udenlands i ca. 10 år for at studere fæstningskunst i Leiden i Holland, hvor han også kom til at bruge sin kunnen i praksis. Da han i 1639 blev antaget som ingeniør af Christian den 4., indledtes en kort karrière, der sluttede brat, da det viste sig, at det, han havde lært, allerede var forældet og ubrugeligt. Hans Jacobsen Schiørt kunne dog bruges som embedsmand og kom til at fungere i knapt 30 år i den norske centraladministration.

 

 

Af Jesper Overgaard Nielsen

 

Denne artikel omhandler Johann Albrecht von Korff (1697-1766), der var russisk gesandt i Danmark i perioderne 1740-1746 og 1748-1766. I løbet af de i alt 24 år, hvor han opholdt sig i København, satte han sig adskillige spor i dansk kulturhistorie bl.a. som aktiv frimurer og som deltager i byens videnskabelige miljø. En del af artiklen bygger på det interessante arkivmateriale, der blev til som følge af de danske myndigheders minutiøse overvågning af Korff.

 

 

Hans Helgesen og hans tid i Frankrig. Korrigering af en biografisk fodnote
Af Per Nielsen

 

Med sit tapre forsvar af Frederiksstad den 4. oktober 1850 indskrev oberstløjtnant Hans Helgesen sit navn i dansk krigshistorie; men Helgesens biografi har ”sorte huller”, f.eks. hvad angår hans ophold i Frankrig fra 1816 til 1838. Denne artikel præsenterer hidtil ukendte informationer om den dansk/norske krigshelt Hans Helgesen og hans franske ægteskab.

 

 

Breve fra Treårskrigen. Familien Bauers brevsamling
Af Mikael Kristian Hansen

 

Ved en gennemgang af en del af Teatermuseet i Hofteatrets samlinger dukkede en hidtil ubenyttet brevsamling op fra Treårskrigen, nemlig en brevveksling mellem skuespilleren Johan Daniel Bauer og hans søn August Fridolin Bauer fra årene 1849-1851. August Fridolin Bauer deltog i krigen som menig soldat og blev senere apoteker i Rudkøbing.

 

 

Fortegnelse over nu tilgængelige sydslesvigske kirkebøgers begyndelsesår
Af Hans H. Worsøe

 

I forlængelse af småstykket "Sydslesvigske kirkebøger tilgængelige på mikrokort i Danmark" i Personalhistorisk Tidsskrift 2008:1 bringes nu den lovede kirkebogsfortegnelse.

 

 

Nyt fra Norden
Af Birgit Flemming Larsen

  
Nekrolog: Carl Langholz 1921-2009

Af Hans H. Worsøe
 

Anmeldelser