Menu Content/Inhalt
Hjem arrow Nyheder arrow Alment arrow Frivillige søges til den store slægtsforsknings udstilling i Rundetaarn
Frivillige søges til den store slægtsforsknings udstilling i Rundetaarn PDF Udskriv E-mail
Når #dinhistorie som løber af stabelen i Rundetaarn til efteråret bliver det største event om slægtsforskning i Danmark nogensinde. Har du lyst til at være med? Vil du være frivillig, hjælpe andre i gang med slægtsforskning - og få gratis adgang til udstillingen, invitation til ferniseringen samt gratis entré til en masse spændende foredrag? 
Hvis du har mod på at deltage i den enestående slægtsforsknings begivenhed der finder sted i Rundetaarn mellem d. 28.08. og d. 03.10.10 og at hjælpe andre med at komme i gang med denne spændende hobby og dele dine slægtsforskningserfaringer med dem - så er det dig vi søger!

Vi har brug for dig brug for som frivillig medhjælper til Slægtsforsknings-workshoppen i Rundetaarn, der finder sted under udstillingen #dinhistorie, en udstilling og slægtsforskningsworkshop der er en del af "Golden Days" i København. 

Læs mere på http://www.dinhistorie.rundetaarn.dk/om-projektet /

De 3 landsdækkende slægtsforskningsforeninger i fællesskab tilbyder dagligt mellem kl. 11.00 – 16.30 i Rundetaarn:

•    "hands-on" assistance med slægtsforskning, primært ved hjælp af internettet

•    rådgivning angående de typisk opståede problemer i.f.m. slægtsforskning

•    at møde andre slægtsforskere og ikke mindst at hjælpe de personer, der har lyst til at komme i gang med at finde deres aner  - uanset om de er nybegyndere eller lidt mere erfarne slægtsforskere 

Vi har brug for DIN hjælp for at få disse fantastiske slægtsforskerdage til at blive en rigtig stor succes!  Alle frivillige er velkomne til, at være med.

Vi kan tilbyde dig: 
•    gratis adgang til Rundetaarn for dig under hele perioden, samt 10 stk. ekstra gratis adgangsbilletter til Rundetaarn til familie og venner
•    invitation til udstillingens fernisering d. 27. august
•    gratis adgang til foredragsrækken under #dinhistorie udstillingen
•    gratis vand/kaffe når du er til stede som frivillig medarbejder

Vil du gerne være frivillig under udstillingen, så kontakt : Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den eller Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den

Der vil blive afholdt et info møde primo august for alle frivillige, så du ved, hvilke opgaver der følger med.  Vi glæder os meget til, at høre fra dig.

Læs mere på http://www.dinhistorie.rundetaarn.dk/om-projektet/


 
< Forrige   Næste >