Menu Content/Inhalt
Hjem
Gotisk skrift PDF Udskriv E-mail
Brugerbedømmelse: / 41
DårligBedst 

 

Active ImageMange slægtsforskere synker lige en ekstra gang, når de opdager, at man skrev med et andet alfabet i Danmark indtil 1875.

På et eller andet tidspunkt kan man ikke finde mere stof hos familien, og jo længere man kommer tilbage, jo mere usikre bliver dens oplysninger. Så er tiden kommet til at eftersøge kildematerialet på arkiverne.

Bliv ikke skræmt
Måske har man allerede fundet nogle gamle papirer hos familien, dåbsattester eller vaccinationsattester, og opdaget, at de slet ikke er så ligetil at læse. Før 1875 benyttedes nemlig en anden håndskrift - den såkaldte gotiske håndskrift, der svarer til de "krøllede bogstaver" i trykte bøger. Det skal man nu ikke lade sig skræmme af, for med nogen øvelse, vil man hurtigt kunne læse dem.

Skriv altid ordret af
Sørg altid for at skrive teksterne ordret af og efterlad nogle prikker eller parenteser dér hvor det kniber. Med tiden vil du sikkert blive en haj, og nogle af de ord, som er svære, når du lige er startet, bliver legende lette senere hen. Så er det godt at kunne vende tilbage og få teksten helt færdig. Der er nogle få tiops som måske kan hjælpe dig i starten, når du sidder med et ord, som ikke er til at få has på:

  • Prøv at adskille de enkelte bogstaver, så du véd hvor mange bogstaver ordet indeholder
  • Kan du bestemmer hvilke der kan være vokaler/konsonanter?
  • Er det første bogstav stort, så bør ordet være et navneord
  • Er du sikker på om ordet evt. fortsætter på næste linje eller ej?
  • Er der bogstaver med prikker eller streger over (i, ö, ø)?
  • Hvor mange bogstaver går under bundlinjen og over "normal" bogstavhøjde?
  • Det lille "r" og det lille "v" ligner hinanden meget
  • Et stort "T" ligner sjældet de kalligraferede versioner!
  • Prøv at forestille dig hvordan ordet udtales - det kan være dialekt
  • Husk at tage højde for gammeldags stavemåder og ord ("och", "thi", "Maÿestait")


 
< Forrige   Næste >
I Personalhistorisk Tidsskrift vil jeg gerne have flere artikler om