Når anerne blev gift, finder du oplysninger om deres vielse og identitet.

 Navne på forlovere gør man klogt i at bide mærke i og få skrevet ned.

De grundlæggende oplysninger om et kirkeligt ægteskab finder du i kirkebogen for det sogn, hvor ægteskabet er indgået. For at finde oplysninger i en kirkebog skal du kende navnet på det sogn, hvor begivenheden du interesserer dig for, er sket.  Du får oplysning om:

  • brudeparrets navne, bopæl, (navn på fader/forældre)

  • forlovernes navne og bopæl

  • i ældre tid: vaccinationsdato og navn på den, der vaccinerede

Forloverne vil normalt være mænd af den nærmeste familie. Som regel fædre, farbrødre, brødre, svogere m.m. til parret. Husbonden eller en anden med kendskab til brudeparret kunne også optræde som forlover. Forloverens havde som ansvar at indestå for, at den af parterne han var forlover for, ikke var gift eller forlovet med andre. Derfor skulle det helst være personer med godt kendskab til den de indestod for, og derfor er det vigtigt at skrive alt hvad du finder, ordret op.

Lysning og offer
I nogle tilfælde kan lysningsprotokollerne, som findes i pastoratsarkiverne, supplere vielsesindførslerne i kirkebøgerne. Den obligatoriske lysning blev afskaffet med lov af 14. juni 1969, men kunne stadig foretages, hvis parret ønskede det.
En anden kilde kunne være de ”offerbøger” eller lignende, som kan vise, hvad præsten i ældre tid fik som vederlag for de forskellige kirkelige handlinger.

Borgerlig vielse
Borgerlig vielse blev indført da Grundloven gav religionsfrihed. Men først i 1851 kom skræddersvend Christen Christensen og jomfru Christine Marie Bruun for at blive borgerligt viet. De var blevet mormoner, og ønskede derfor ikke at blive viet i folkekirken. 
Fra 1923 blev det også muligt for folkekirkemedlemmer at foretrække borgerlig vielse. Borgerlige vielsesprotokoller findes i sognefogedernes/kommunernes arkiver og skal afleveres til landsarkiverne. Før 1919 findes borgerlig vielse som tinglysning i retsbetjentens skøde– og panteprotokol, notarialprotokol eller i en særlig protokol for borgerligt ægteskab. Mellem 1919 og 1923 findes de i politimesterens arkiv.

Hvorfor borgerligt bryllup?
Der kunne være mange grunde til, at et par ønskede borgrelig vielse, men ikke sjældent kunne det være fordi én af parterne var fraskilt eller fordi bruden var gravid. Langt frem i 1950-erne og 60-erne kunne man støde på par som af disse eller lignende "moralske" grunde foretrak borgerligt ægteskab. Det var heller ikke alle præster, som syntes om at vie fraskilte, og som derfor benyttede sig af sin (stadigt eksisterende) ret til at nægte dette.

 

Go to top