Hvis man vil bevise et slægtskab, er skifteprotokollerne en af de mest sikre veje. Skifteprotokollen kan også give dig et helt unikt kig ind i stuerne hos dine aner.

Det er meget sjældent, at en eller flere personer er glemt som arvinger i et skifte. De potentielle arvinger havde også selv en interesse i at sørge for at holde øje med, at deres rettigheder ikke blev overset. De originale skifteprotokoller findes på landsarkiverne og dækker tiden fra de aller ældste bevarede - de går tilbage til 1500-tallet - og frem til nutiden. De yngste protokoller fra en jurisdiktion er som regel 50-70 år gamle.

Før og efter 1919 
For at finde et skifte, dvs. en dødsbo-behandling, skal man vide hvilken skiftejurisdiktion - hvilket "skifteretsområde" den afdøde hørte til. Det er ikke så svært i nyere tid, efter 1919 findes siftet i arkivet hos den lokale dommer. Før 1919 er det retsbetjentens arkiv, man skal lede i. Men kommer man tilbage i tiden før 1851 bliver det sværere, og jo længere tilbage man kommer des vanskeligere bloiver det. Den gang var det den dødes stand, der afgjorde hviklen myndighed han skiftede hos. For fæstebonden var det godsejeren, som var skiftemyndighed.

Dødsanmeldelse
I nyere tid vil det første spor af et skifte være at finde i dødsanmeldelsesprotokollen. Her står, hvad den afdøde hed, hvor og hvornår dødsfaldet skete og det nævnes hvilken stilling vedkommende havde. Normalt vil der også stå, hvem der anmeldte dødsfaldet, hvilket kan være vigtigt. Det vil tit være fx en søn eller svigersøn, som den afdøde boede hos, men det behøver  ikke at være en slægtning. Det kan også bare være "husværten". Hvis der er midler i dødsboet vil der være henvisning til skifte- og registrerinsgprotokol. Hvis der derimod ikke er noget, som kan "komme til arv og deling" slutter bobehandlingen her og der er ikke yderligere at finde. Der kan  at afdøde "intet efterlader sig" men også at der fx er en efterlevende ægtefælle som får lov at sidde i uskiftet bo.

Sortbrogede køer og uldne strømper
Efter dødsanmeldensen måtte der højst gå 30 dage inden boet blev registreret. Registreringen kunne være meget omhyggelig og liste selv de mindste og for os at se, ubetydelige ting som uldne strømper, sakse, lerkrus m.m. Faktisk kan registreringerne navnligt i 1700- og 1800-årene give et virkelig godt indtryk af dine aners hjem: dyr, møbler, husgeråd, tøj, landbrugsredskaber... alt kan være skrevet op. Det kan endda være præciseret, hvordan ting og dyr så ud "en sortbroget ko", "en rødmalet fyrrebænk", "et grønt skørt" etc.

Formynder og lavværge 
Registrerings- og forseglingsprotokollerne nævner også hvem den afdødes arvinger er; fx børn og efterlevende ægtefælle. Børnenes navne og alder vil normalt være opført, er det voksne børn vil der stå hvor de bor og hvad de laver (eller for gifte kvinders vedkommende: hvem de er gift med). Umyndige børns formynder vil være nævnt, der vil i reglen være tale om en mand af nær familie. Ugifte kvinder var umyndige indtil 1857, så derfor kom enken med en lavværge, fx hendes far eller bror. Det kunne dog også være hendes "trolovede fæstemand", altså den nye ægtefælle.

Glem ikke skiftedokumenterne
Skifteprotokollen indeholder skifteforvalterens opgørelse af boets aktiver og deres fordeling. Han fastslår hvem arvingerne er, regner aktiverne sammen og trækker gælden fra for at finde ud af om der kan blive noget til arvingerne. Du kan godt komme ud for, at alt i forbindelse med skiftet er ført i en protokol. Den kaldes da "Skifteprotokol", selvom den godt kan indeholde både registreringer, skiftesamlinger og dødsanmeldelser. Du skal også være opmærksom på, at der kan være skiftedokumenter, som knyter sig til den sag du arbejder med. Dokumenterne kan rumme mange spændende ting, fx origianle fødselsattester, regninger fra begravelsen m.m.

Skifteprotokoller kan erstatte kirkebøger
Når du kommer så langt tilbage i din slægtsforskning at der ikke længere er kirkebøger og folketællinger kan du måske bruge skifterne. Du vil også støde på, at fx nevøer og niecer arver ugifte/barnløse mostre, farbrødre etc. Så selvom et skifte ikke sker i lige slægtslinje, kan det godt være med til at afdække sammenhænge, som beskriver den slægt du arbejder med.

Go to top