De seneste fire år har Samfundet hvert år i december præsenteret 24 videoer. Videoerne er nyttige vejledninger i brugen af en stor mængde arkivalier, som det ellers kan være svært at finde rundt i.

Også i år publicerer vi videoer fra og med den 1. december med en ny video hver dag frem til juleaftensdag den 24. december. De bliver vist nedenfor, en efter en, som dagene går.

Tidligere års videoer kan ses under ovenstående menupunkt "Video".

 

 

Jacob Hejmdal Gren, som er læge og slægtsforsker, indleder i denne video om, hvad DNA kan bruges til i forbindelse med slægtsforskning. Senere videoer går dybere i de enkelte aspekter af DNA og slægtsforskning.

Torben Albret Kristensen, som er historiker og slægtsforsker, giver her en kort introduktion til Amtmænd og Amtsarkiver. Emnet udbygges i senere videoer.

Samfundets formand, Michael Dupont, som er historiker og arkivar, giver en kort introduktion til skiftebegrebet. I senere videoer uddybes, hvordan skifter kan benyttes i forbindelse med slægtsforskning.

Jacob Hejmdal Gren, der er læge og slægtsforsker, fortæller i denne video om de forskellige typer af DNA og DNA-tests.

Michael Dupont, som er historiker og arkivar ved Rigsarkivet, giver i denne video en kort introduktion til hvilke typer skiftearkivalier, der er de vigtigste i de forskellige perioder. Det vises også, hvordan man i AO (Arkivalier Online) kan finde de skiftearkivalier, der er indskannede.

Michael Dupont, som er historiker og arkivar ved Rigsarkivet, fortæller i denne video om en søgeside for fæstebreve og skifter (https://faesterogskifter.dk), hvor man bl.a. nemt kan finde skifter, der er identificeret af frivillige indtastere. Det er en god genvej, som dog i sagens natur kun indeholder de skifter, som på nuværende tidspunkt er indtastet.