Carl Johan Anker, 1835-1903. Kammerherre, officer. Han blev officer i 1855 og tjenestegjorde ved Den Norske Garde i Stockholm. Senere tjenestegjorde han ved underofficersskolerne i Kristiania og ved Norske Jægerkorps. Han faldt for aldersgrænsen i 1897 som kaptajn i 2. brigade. Derefter blev han udnævnt til oberstløjtnant i Landstormen.

I årene 1859 – 72 var Anker ordonnansofficer hos Kong Carl XV og fra 1873 kammerherre ved det norske hoffet. I 1860, 61 og 79 var han med militæret stipendium i udlandet.

Som forfatter og udgiver af en række militære, militærpersonalhistoriske og historiske skrifter fik han et kendt navn. I 1881 udgav han ”Oberst Nicolaj Tiedemands Optegnelser”, i 1884 ”Kontreadmiral H. C. Sneedorffs Personlighed og Virksomhed” - begge gode arbejder. Den følgende ”Biografiske Data om 330 Generalspersoner” var behæftet med mange fejl og gjorde den ellers nyttige bog til en mindre pålidelig kilde. I 1887 og de følgende år udgav han et par velskrevne småskrifter om norske frivillige i fremmede krige. Han udgav også flere historiske skrifter om unionen og i 1911 ”Christian Frederik og Carsten Ankers Brevveksling”. Dette var i sig selv et betydningsfuldt værk, men var behæftet med unøjagtigheder i detaljerne som nødvendiggjorde en ny revideret udgave i 1904.

Anker var en ædel mand med stærke følelser for fædrelandet og med elskværdig og chevaleresk væsen. Til sine personalhistoriske sysler medbragte han den ærligste vilje og interesse, men en vis mangel på grundighed gør sig ofte mærkbart i hans skrifter, og en svigtende kritik, forringer, måske i nogen uretfærdig grad deres værdi.

Den mand som fremfor nogen anden bør mindes for sit store arbejde med at skaffe Oslo Militære Samfund et portrætgalleri er oberstløjtnant C. J. Anker. Planen for portrætgalleriet gik ud på at skaffe Samfundet en mest mulig fuldstændig samling av norske generalpersoner. Æren for at have taget dette initiativ, må Anker dele med hofstaldmester og ritmester, senere oberstløjtnant F. F. Sverdrup. Men det væsentlige arbejde med at realisere den store plane blev udført av kaptajn Anker. Allerede fra efteråret 1880 finder man meddelelser om forskellige portrætter, som Anker har skaffet.

Han fik samlingen i stand ved at rette henvendelse til en række officersfamilier som havde generaler i deres familie og til alle, som han vidste havde billeder av interesse. Han lykkedes at skaffe dels originaler dels kopier, eller fotografier af en række af vore mest kendte generaler.

I den fortegnelse, som han selv førte fra 1880 – 85, står opført ikke mindre end 47 malerier og mere end 100 andre billeder som ved hans hjælp ble erhvervet af Samfundet. (Det bør også nævnes, at mange af Samfundets bedste billeder er givet af øverste kammerjunker H. Wedel - Jarlsberg).

Familie

Udnævnelser

Ridder af St. Olavs Orden. Ridder af Dannebrogsorden. Ridder af Svärorden. Ridder af den italienske S-t. Maurius og Lazarus (Krone) Orden m.fl..

Ikonografi

Bibliografi

Publiceret i Personalhistorisk Tidsskrift:

Nogle Biografier af Norske Danebrogsriddere fra Beg. af det 19de Aarhundrede, del 1, Personalhistorisk Tidsskrift 1882, 3. bind, side 381-391

Nogle Biografier af Norske Danebrogsriddere fra Beg. af det 19de Aarhundrede, del 2, Personalhistorisk Tidsskrift 1882, 4. bind, side 131-156

Andre publikationer:

Biografiske data om 330 norske, norskfødte eller for nogen tid i den norske armé ansatte generalspersoner, 1628-1885. 402 sider, 1885

Dansk Kontreadmiral og Kadetchef Hans Christian Sneedorffs Personlighed og Virksomhed 1759-1824 : samt Uddrag af hans offentlige Korrespondance som Chef for Norges Sødefension 1807 og af hans Optegnelser og private Korrespondance fra 1791-1823. 314 sider.

Kammerherre Bernt Ankers Liv og Virksomhed 1746-1805. 39 sider. 1884.