Forfattere - Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie

Carl Langholz, fhv. bibliotekar, f. 1921, har tidligere publiceret arbejder i Personalhistorisk Tidsskrift.

Bibliografi:

Artikler i Personalhistorisk Tidsskrift

To slægter Zoega
Personalhistorisk Tidsskrift 1988:1, side 41-

Rettelser og tilføjelser til »Præstesiægten Hemmet i fem led«
Personalhistorisk Tidsskrift 1987:1, side 81-82

Carl Klitgaard, 6.12.1868-1.7.1957, historiker. Carl Klitgaard blev 1885 ansat i postvæsenet, blev 1893 postekspedient ved provinskontorerne, 1897 ved de bevægelige postkontorer.

Bibliografi:

Optegnelser om Familien Gleerup
Personalhistorisk Tidsskrift 1910, 6. rk. 1. bd., side 147-164

Optegnelser om Familien Worm (Wormskiold)
Personalhistorisk Tidsskrift 1910, 6. rk. 1. bd., side 264-271

Referencer:

Claus Bjørn: Carl Klitgaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84

Carl Johan Anker, 1835-1903. Kammerherre, officer. Han blev officer i 1855 og tjenestegjorde ved Den Norske Garde i Stockholm. Senere tjenestegjorde han ved underofficersskolerne i Kristiania og ved Norske Jægerkorps. Han faldt for aldersgrænsen i 1897 som kaptajn i 2. brigade. Derefter blev han udnævnt til oberstløjtnant i Landstormen.

I årene 1859 – 72 var Anker ordonnansofficer hos Kong Carl XV og fra 1873 kammerherre ved det norske hoffet. I 1860, 61 og 79 var han med militæret stipendium i udlandet.

Som forfatter og udgiver af en række militære, militærpersonalhistoriske og historiske skrifter fik han et kendt navn. I 1881 udgav han ”Oberst Nicolaj Tiedemands Optegnelser”, i 1884 ”Kontreadmiral H. C. Sneedorffs Personlighed og Virksomhed” - begge gode arbejder. Den følgende ”Biografiske Data om 330 Generalspersoner” var behæftet med mange fejl og gjorde den ellers nyttige bog til en mindre pålidelig kilde. I 1887 og de følgende år udgav han et par velskrevne småskrifter om norske frivillige i fremmede krige. Han udgav også flere historiske skrifter om unionen og i 1911 ”Christian Frederik og Carsten Ankers Brevveksling”. Dette var i sig selv et betydningsfuldt værk, men var behæftet med unøjagtigheder i detaljerne som nødvendiggjorde en ny revideret udgave i 1904.

Anker var en ædel mand med stærke følelser for fædrelandet og med elskværdig og chevaleresk væsen. Til sine personalhistoriske sysler medbragte han den ærligste vilje og interesse, men en vis mangel på grundighed gør sig ofte mærkbart i hans skrifter, og en svigtende kritik, forringer, måske i nogen uretfærdig grad deres værdi.

Den mand som fremfor nogen anden bør mindes for sit store arbejde med at skaffe Oslo Militære Samfund et portrætgalleri er oberstløjtnant C. J. Anker. Planen for portrætgalleriet gik ud på at skaffe Samfundet en mest mulig fuldstændig samling av norske generalpersoner. Æren for at have taget dette initiativ, må Anker dele med hofstaldmester og ritmester, senere oberstløjtnant F. F. Sverdrup. Men det væsentlige arbejde med at realisere den store plane blev udført av kaptajn Anker. Allerede fra efteråret 1880 finder man meddelelser om forskellige portrætter, som Anker har skaffet.

Han fik samlingen i stand ved at rette henvendelse til en række officersfamilier som havde generaler i deres familie og til alle, som han vidste havde billeder av interesse. Han lykkedes at skaffe dels originaler dels kopier, eller fotografier af en række af vore mest kendte generaler.

I den fortegnelse, som han selv førte fra 1880 – 85, står opført ikke mindre end 47 malerier og mere end 100 andre billeder som ved hans hjælp ble erhvervet af Samfundet. (Det bør også nævnes, at mange af Samfundets bedste billeder er givet af øverste kammerjunker H. Wedel - Jarlsberg).