Slægtsforskning omkring tiden hvor kirkebøgerne begynder - og længere tilbage!

Arbejdet med slægter i 1600-tallet og ikke mindst endnu længere tilbage kan være vanskeligt og fuld af faldgruber. Kritisk sans og kildekritik må derfor inddrages, når man går i lag med mange forskellige kilder fra den tid. Før kirkebøgerne og folketællingernes tid må man søge til ejendoms- og ikke mindst retskilder og for den allerældste tid diplomer.

Slægtsforskning og heraldik

Slægtsforskning og heraldik har mange berøringspunkter. I foredraget hører vi bl.a. om, hvad heraldik er for en størrelse, og hvordan man identificerer ukendte våbenskjolde i slægtsforskningen. Hvilke kilder er der til adelig og borgerlig heraldik? Hvilke heraldiske kilder ligger på Arkivalier Online? Hør også om, hvordan du selv kan antage og føre et våben.

Foredraget handler om latinskoler og gymnasier, real- og mellemskoler fra 1739, hvor to tredjedele af latinskolerne blev lukket, og indtil 1970’erne, hvor der sidste gang blev afholdt realeksamen. År 1900 tog i alt 400 studentereksamen, i 1975 mere end 13.000. Hvor længe skulle alle have latin, og hvornår blev engelsk indført som fag? Hvad var undervisningens formål - almen dannelse eller forberedelse til Universitetet? Hvordan blev lærerne uddannet og ansat? Hvornår fik pigerne adgang til de højere skoler, og måtte lærerne slå eleverne? Foredraget gennemgår også karakterskalaerne fra den Ørstedske skala til 13-skalaen. Hvordan klarede kendte og mere ukendte elever sig? Jeg vil også fortælle om trykte og utrykte kilder til skolernes historie.