Foredragsholder: Michael Dupont, cand.mag. - Rigsarkivet
Ejendomshistorie - ved du, hvor dine forfædre boede?
Mange kender kun landsbyen eller købstadens navn, men ikke den eksakte matrikel, hvor forfædrene boede. I mange tilfælde kan man føre en ejendoms historie flere hundrede år tilbage i tiden, og måske står huset der endnu. Vi kommer også ind på gamle matrikelkort og udskiftningskort. Meget af dette materiale findes nu på internettet.
Tid og sted
Tid: Onsdag den 11.09.2019, kl. 15:30 - 16:30
Sted: Rigsarkivet København, Harsdorffsalen, Tøjhusgade 1 ved Rigsdagsgården
Alle er velkomne. Der er gratis adgang til foredraget
Tilmelding
Arrangementet er afholdt.
Lancering af Personalhistorisk Tidsskrift 2022
Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie indbyder herved til lancering af Personalhistorisk Tidsskrift 2021
i Forsamlingshuset på Onkel Dannys Plads i "Den Brune Kødby", København V.
2022-udgaven af Personalhistorisk Tidsskrift er uden særligt tema og derfor en slags "Personalhistorisk Tidsskrift classic".
6 forfattere har skrevet 7 artikler, der tidsmæssigt spænder fra 1400-tallet til ca. 1950. Emnemæssigt fordeler artiklerne sig med 4 rent personalhistoriske, 2 genealogiske og en forvaltningshistorisk, og omhandler bl.a. herredsfogeder og -skrivere fra 1500-tallet, en dobbeltmorder fra 1700-tallet og nye danske statsborgere i 1800- og 1900-tallet. Desuden indeholder tidsskriftet som vanligt anmeldelser af en lang række nye historiske bøger.
Efter lanceringen er der foredrag.
Foredragsholder: Ole Færch, akademiingeniør HD, Aalborg
Slægtsforskning i 1500- og 1600-tallet
Slægtsforskning er som livets skønhed, der kan ses, når solen spejles i en dugperle på et rosenblad. Hvis man kan få øje på den, skønheden. Slægtsforskning kan være kedelig, men kan set med det interesserede øje også være både udfordrende og spændende og give forskeren indblik i landets historie, politik, religion, kultur og meget mere. Følg forfatteren fra slægtsforskning gennem lokalhistorie og historisk grundforskning til en rejse gennem herredsfoged- og lavadelsslægter i 1500- og 1600-tallet.
Tid og sted
Tid: Torsdag den 24.11.2022, kl. 15:30 - 16:30
Sted: Forsamlingshuset - Onkel Dannys Plads 5, København V
Alle er velkomne. Der er gratis adgang til foredraget.
Tilmelding er nødvendig, da der er et begrænset antal pladser
Tilmelding
Mange kender kun landsbyen eller købstadens navn, men ikke den eksakte matrikel, hvor forfædrene boede. I mange tilfælde kan man føre en ejendoms historie flere hundrede år tilbage i tiden, og måske står huset der endnu. Vi kommer også ind på gamle matrikelkort og udskiftningskort. Meget af dette materiale findes nu på internettet.
Foredragsholder: Michael Dupont, arkivar ved Rigsarkivet.
Tid og sted
Tid: Torsdag den 07.02.2024, kl. 15:30 - 16:30
Sted: Forsamlingshuset - Onkel Dannys Plads 5, København V
Lancering af Personalhistorisk Tidsskrift 2023
Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie afholdt lancering af Personalhistorisk Tidsskrift 2023 med efterfølgende foredrag.
2023-udgaven af Personalhistorisk Tidsskrift er redigeret af vores ansvarshavende redaktør Torben Albret Kristensen og anmelderredaktør Tommy P. Christensen. Igen i år er der tale om en årbog uden fast tema, der bringer læseren vidt omkring i den personalhistoriske, genealogiske og administrationshistoriske verden. Denne årgang byder på i alt ni artikler, der fører læseren vidt omkring. Fra de kongelige gemakker på Christiansborg og Frederiksberg Slot til en skummel bagtrappe i Aarhus - fra en præstegård på Sydsjælland til havet ud for Guldkysten - og fra 1300-tallets tyske reformatorer til 1900-tallets arkivarer i Rigsarkivets 4. afdeling. Hovedvægten af artiklerne er af personalhistorisk karakter, to af genealogisk og to af administrationshistorisk karakter. Fælles for artiklerne er, at de bugner med navnestof, faktisk sà meget, at enkelte personer optræder i flere artikler.
Efter lanceringen var der foredrag.
Foredragsholder: Erik Gøbel, tidl. arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet.
Slavekaptajnen Bernt Jensen Mørch
Bernt Jensen Mørch (1729-1777) var en dansk sømand, som sejlede stort set hele sit liv. Han kom tidligt ind i slavefarterne ad trekantruten Danmark-Afrika-Vestindien, hvor han blev kaptajn på fire rejser. Hjemme boede han på Christianshavn i København i det søfartsmiljø, hvor han var født og opvokset. Han endte sit liv på Guldkysten midt i arbejdet med at skaffe en ladning slaver, som skulle sejles over Atlanten til Dansk Vestindien. Erik Gøbel har i 2023-nummeret af Personalhistorisk Tidsskrift skrevet en fyldig artikel netop om Bernt Jensen Mørch.
Tid og sted
Tid: Torsdag den 06.12.2023, kl. 15:30 - 16:30
Sted: Forsamlingshuset - Onkel Dannys Plads 5, København V